top of page

 

Kirkerup-folk trætte af at vente på kommune http://sn.dk/Slagelse/Kirkerup-folk-traette-af-at-vente-paa-kommune/artikel/455447 Slagelse - 13. december 2014 Af Arne Svendsen Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Vi mangler virkelig en god forklaring fra Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget på, hvad man er i gang med. Sådan hedder det i et spørgsmål, som en fem mand stor gruppe af borgere fra Kirkerup har indleveret til spørgetiden ved næste byrådsmøde 22. december. Borgerne indleverede 20. december sidste år en mappe til det daværende teknik og miljøudvalg. Med forslag til, hvad der skal til for at løse problemerne med oversvømmelser af spildevand i Kirkerup. Borgerne peger specielt på, at der må gøres noget for at forbedre Snogebækkens vandføringsevne. - Der sker jo nemlig det, at vandet løber tilbage, når det ikke kan komme videre ud i Snogebækken. Det giver oversvømmelser hos os, og da trixtanke samtidig løber over, er det spildevand vi får op i vores haver, siger Erling Nielsen, Kirkerupvej 52, der sammen med Bent Kristiansen, Kirkerupvej 82, er de hårdets ramte beboere i området. Men her er år efter indleveringen er intet sket, og derfor går borgerne nu til borgmester og byråd. Villum C. ville undgå kloakering. Problemerne har været der i mange år, og rent faktisk var et løsningsforslag parat sidste efterår lige før kommunalvalget, hvor SK Forsyning, kommunen og borgerne sammen med ingeniørfirmaet Fjerring var klar med et projekt, som omfattede kloakering, nye rør til drænvand og anlæg af nogle store bassiner, som skulle kunne opfange vandet, så det herefter i et langsommere tempo kunne flyde ud i Snogebækken. Dette forslag blev dog fejet af bordet efter valget, hvor Villum Christensen (LA) satte sig i formandsstolen i det nye Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget. Han havde inden valget erklæret, at det var helt tåbeligt og spild af penge at lave en stor kloakløsning i den lille landsby. Nu tyder alt dog på, at der alligevel kloakeres. Det indstiller forvaltningen nemlig, når sagen kommer op til januar. Læs mere i Sjællandske lørdag 13. december 2014.

________

Denne artikel kan læses her:

http://sn.dk/Slagelse/Kirkerup-folk-traette-af-at-vente-paa-kommune/artikel/455447

bottom of page